Mumi 5

Lille My ved stranden.

Jeg bryder mig ikke om at tegne ansigter på folk.
1) Jeg er asperger-autist og lægger i det hele taget ikke ret meget mærke til ansigter.
2) De er svære at male og man kan nemt ødelægge et rigtig godt billede.
3) Min mor har en faster der var kunstner. Hun lavede nogle små æsker der viste livet i gamle dage, og hendes mennesker havde heller ikke ansigter. Så man kan på en måde sige at det er familiens varemærke.

Jeg overvejede længe, om jeg skulle gøre baggrunden lige så detaljeret som mine fyrtårnsbilleder, men det ville give blive for 'sødt' og jeg ønskede mere at give det et udtryk a lá "Wanderer über dem Nebelmeer".

Døde roser

Naturen er smuk, også på denne årstid hvor alt ellers virker brunt og dødt.

Dette er et billede jeg egentlig gik i gang med for 4(?) år siden, og jeg tænkte egentlig at det var færdigt, men så alligevel ikke, for det havde så mange fejl og skavanker, at jeg kun nænnede at vise det frem på afstand, så jeg tog det med ned og gav det lidt maling hist og her, og nu er jeg ret godt tilfreds med resultatet.

Mumi 4

Gave til min aller bedste veninde.

Mumitrolden og Snorkfrøknen er kærester, men bøgerne er ikke kun smil og lyserøde skyer, de har også en mørk side, og set er det jeg prøver at vise med dette søde men også lidt dystre billede.

Mumi 3

Min ballerina Snorkfrøken er blevet til for at skabe en form for raffinement og graciøsitet i figurens ellers så kluntede fremtoning. Jeg ville vise, at hun kan være smuk, ikke kun i Mumis øjne, men også i vore.                                                             I "Kometen kommer", den første bog hvori hun optræder, er selvtilliden høj, og hun hun spejler sig konstant og både hun og Mumi synes at hun er det fineste og smukkeste i hele verdenen. Men i "Troldkarlens hat" finder hun en galionsfigur, som er meget smukkere end hende, og hun får uden stor succes Troldkarlen til at give hende en magisk plastisk opperation.Men hun er køn som hun er, se bare her.

Brølende kronhjort

Fandt dette fantastisk grimme billede i en genbrugs butik for vist nok ikke mere end 65 kr, og jeg besluttede mig til at kaste mig ud i et projekt, som jeg har drømt om i årevis.

Jeg er vokset op med at en brølende kronhjort ved en skovsø (her dog en å) var indbegrebet af dårlig småborgerlig smag. Dårlig smag er for sin vis hip, hvis man gør det på den rigtige ironiske måde.

Gør jeg det på den rigtige ironiske måde? Det ved jeg ikke. Jeg tror nu nok mit mind set er helt forkert. for hip ironi er dybt seriøst og alvorligt, men jeg nok nærmere klovner rundt med mine egne skøre idéer.

Jeg fik ideen fra et billede af Asger Jorn som en lærer viste mig da jeg gik på højskole, men jeg har ikke siden kunne finde det på nettet. Det var en kæmpe abstrakt and i en lille bitte dam.

Mine dyr er kun semi-abstrakte, for jeg kan simpelthen ikke finde ud af at gøre det rigtigt. Jeg ved ikke om mine manglende evner til abstraktion tæller op eller ned, men dette er altså resultatet. En brølende kronhjort ved en å.

Til salg.