#NeedNoKnight

Parafrase efter:
Edward Burne-Jones,
The Doom Fulfilled, 1885.

Dirty old F***

Så er tiden kommet til at gøre grin med HC Andersen. Jeg boede i Odense i 2005, da HC Andersen ville være fyldt 200 år, havde han da været i live. Det var han ikke, selvfølgelig var han ikke det, men det forhindrede ikke i at gå fuldstændig fødselsdagsamok. Det var en mani, det var rædselsfuldt at være vidne til. HC Andersen var overalt, jeg mener OVERALT. Selv lyskurvene havde fået små billeder af HC Andersen. Det var til at brække sig over. Siden da har jeg været ret mistroisk overfor alt der havde med ham at gøre, velvidende at det jo trods alt ikke var hans skyld, at Odense gik grassat. 

I anledning af, at det i år var hans 210. fødselsdag, præsenterer jeg "Tommelise og den Klamme muldvarp"

"Tommelise fik den vinter lov til at bo hos fru Markmus. Fru Markmus var venlig, men havde et helt andet værdigrundlag, end vi er vant til. Al Tommelises snak om sol og blomster var noget pjat. En sød og køn pige som Tommelise, måtte da bestemt gifte sig, og fru Markmus havde den helt rigtige kandidat. Det forholdt sig tilfældigvis sådan, at fru Markmus havde en ugift nabo. Han var godt nok lidt gammel og blind, men han var rig og havde et stor hule med et forrådskammer, og han ville kunne holde Tommelise varm og mæt alle sit livs vintre. 

Muldvarpen så ikke så godt, men efter at have berørt Tommelises ungpigekrop op og ned, indvilligede han i at ægte hende. Tommelise var ikke så sikker på, at hun ville have den kedelige gamle gnavpot og leve alle sine dage dybt nede under jorden, men hende var der ingen der spurte, heller ikke avisen som næste dag bragte deres billede under overskriften "Kærlighed kender ingen alder"."